sideindhold

Engang var vi alle jægere

De bliver kaldt indfødte, naturfolk, primitive, oprindelige folk eller urfolk. Vi kender dem som: indianere (Nord og Sydamerika), inuit, samer, maori, aborigines samt en lang række små folkeslag i Stillehavet, Papua New Guinea, Sydøstasien, Sibirien, Indien og Afrika. Fælles for dem alle er, at de, da de kom i kontakt med Europa, levede som samlere, jægere og nomader. Der er fortsat mindre eller større spredte grupper som stadig lever som jægere. Det gælder f.eks. i de Tropiske Regnskove og i Arktis. For disse folk blev mødet med europæisk imperialisme skæbnesvangert. Imidlertid fandtes der ind til tiden lige efter 2. Verdenskrig flere steder, hvor urfolkene havde fået lov til at leve i relativ ro.

 Maariu Olsen fra det grønlandske Tuukkaq Teatret

Umiddelbart efter krigen manglede man råstoffer til genopbygning af Europa. Efterspørgslen gjorde det rentabelt at udvinde råstofferne i verdens mindst tilgængelige egne – netop der, hvor urfolkene bor. Antropolog Claus Oreskov redegør for hvordan denne proces forløb og hvordan den påvirkede urfolkenes liv og kulturer. Foredraget tager os med på en tur jorden rundt, hvor vi skal høre om de forskellige urfolk, deres historie, kultur og levevis. Vi skal se på de problemer der opstod i forbindelse med udvindingen af råstoffer og exploiteringen af urfolkenes landområder, herunder: folkedrab, tvangsforflyttelser, sterilisering, testningen af atombomber, kulturødelæggelse og kristen mission. Vi skal høre om, hvordan urfolkene mobiliserede en lokal og global, moralsk, politisk kulturel modstand. Ligesom vi skal se på de bestræbelser der er gjort i FN for at sikre urfolkene imod overgreb og sikre deres rettigheder. En særlig redegørelse for Danmarks rolle i dette arbejde vil blive fremhævet. 

Antropolog og etnograf Claus Oreskov har det meste af en menneskealder arbejdet med disse problematikker. Han har holdt mange foredrag om emnet samt skrevet flere artikler om urfolks problematikkerne. 

PowerPoint 2 timer.

Den indianske aktivist John Trudell med sin kone og børn. Under en politisk aktion brændte John Trudell det amerikanske flag. Samme nat på indianer reservatet brandte ukendte gerningsmænd John Trudells hus ned. Hans gravide kone og børnene brandte alle inde. 

Fra de sibiriske urfolk 

Medicinmænd fra Yanomami indianerne indtager et euforiserende middel til at indgår i shamanisetisk trance  

Haunani-Kay Trask - politisk aktivist for urfolkene på Hawaii

Navaho indianerne i USA kæmper for deres rettigheder 


Samisk shaman tromme på National museet i København, etnografisk afdeling. Urfolkenes kamp er både en politisk og kultur kamp. En kamp for at beholde deres egen kulturer


 .